Undervisning og behandlingsindsats
Vores team af uddannede lærere og pædagoger arbejder i små teams omkring eleverne. Klasserne er sammensat ud fra elevernes faglige og sociale kompetencer og er opdelt i indskoling, mellemtrin og overbygning.
Vi har adgang til et bredt udvalg af digitale læringsressourcer, og alle elever har en bærbar computer til undervisningen. Derudover tilbyder vi:
Idræt i egen gymnastiksal eller i hallen i Nykøbing Sj.
Fysikundervisning i eksterne lokaler.
Mulighed for undervisning uden for skolens matrikel.
Undervisning gennem VR-briller.
Krea og madkundskab.
Deltagelse i vores nye butik Dit & Dat.
Rideterapi, klatring, traume-yoga, trykmassage, Nada.